Fokus på de unge

Forskere fra Københavns Universitet har særligt fokus på de unge deltagere i BSIGs coronaundersøgelse. Nedenfor vil vi løbende opdatere med de seneste resultater fra deres analyser, som i nogle tilfælde indeholder oplysninger fra både coronaundersøgelsen og BSIGs 18-års undersøgelse. Takket være oplysninger fra begge undersøgelser kan forskerne sammenligne, hvordan de unge havde det henholdsvis før og under coronapandemien.

Læs mere om projektet ’Stå sammen ved at holde afstand: Danskernes håndtering af coronakrisen’, som BSIGs coronaundersøgelse er en del af.

Unges livskvalitet, bekymring og følelse af isolation under Coronakrisen

Forskningsprojektet: ’Stå sammen – ved at holde afstand’ samarbejder med ’Bedre Sundhed i Generationer’ for at belyse, hvordan unge i Danmark oplever og tackler coronakrisen.

Fra 30. marts til 2. april 2020 inviterede vi deltagerne fra forskningsprojektet ’Bedre Sundhed i Generationer’ for hvem vi har enten deres mobilnummer og/eller private mailadresse. Vi inviterede i alt 53.323 unge i alderen 16-24 år til at besvare et online spørgeskema, og 13.002 besvarede skemaet inden for en uge. Disse unge blev inviteret til at besvare et skema ugentligt frem til midten af maj 2020.

Krisen påvirker de unge kvinder mest

De unge blev spurgt til deres livskvalitet, grad af bekymring, samt følelsen af social isolation. Blandt disse unge, havde de unge kvinder i den 3. uge, hvor Danmark var lukket ned for at afbøde coronapandemien, lavere livskvalitet, en højere grad af bekymring og følte sig mere isoleret end unge mænd.

Figur 1: Livskvalitet, grad af bekymring og social isolation under coronakrisen blandt unge mænd og kvinder i alderen 16-24 år fra "Bedre Sundhed i Generationer"

Figur 1 Livskvalitet, grad af bekymring og social isolation under coronakrisen blandt unge mænd og kvinder i alderen 16-24 år fra "Bedre Sundhed i Generationer"

Bekymring for pandemien stiger med alderen, mens de yngre i højere grad føler sig isoleret

Livskvaliteten var lavest blandt unge under 18 år, og højest blandt unge, der var 22-24 år. Bekymringen for coronapandemien var ligeledes lavest blandt unge under 18 år og steg med stigende alder. Følelsen af social isolation var højest blandt de unge under 18 år og faldt med stigende alder.

Figur 2: Livskvalitet, grad af bekymring og social isolation under coronakrisen blandt unge fra ’Bedre Sundhed i Generationer’ opdelt i fire aldersgrupper

Figur 2 Liskvalitet, grad af bekymring og social isolation under coronakrisen blandt unge fra "Bedre Sundhed i Generationer" opdelt i fire aldersgrupper

Lavere livskvalitet under nedlukningen – især blandt kvinder

I coronaundersøgelsen spørger vi til livskvalitet under nedlukningen af samfundet. De unge BSIG’ere, der også har deltaget i BSIGs 18-års undersøgelse, har tidligere svaret på det samme spørgsmål om livskvalitet, og derfor er det muligt at sammenligne deres livskvalitet før og under nedlukningen af samfundet.

Medio februar havde 39.963 unge besvaret 18-års spørgeskemaet. Af disse har vi data fra 8.094, som både har deltaget i 18-års og coronaundersøgelsen. Dette giver os en helt enestående situation, hvor vi både har en måling før- og under pandemien af, hvordan nedlukningen af Danmark påvirker de unges livskvalitet. Målingen under pandemien svarer i nedenstående til den 3. uge af nedlukningen af Danmark, dvs. mellem 30. marts til 8. april 2020.

De unge deltagere ratede deres livskvalitet på en skala fra 0 til 10, hvor 0 betyder ’det værst mulige liv’, og 10 betyder ’det bedst mulige liv’. Resultaterne viser, at de unge - især de unge kvinder - rapporterede lavere livskvalitet under coronapademien i forhold til før nedlukningen. Det er ligeledes tydeligt, at unge kvinder rapporterede lavere livskvalitet end de unge mænd både før og under coronapandemien.

Figur 3: Rapporteret livskvalitet på en skala fra 0 til 10 før og under nedlukningen af Danmark, opdelt på køn (10 er ’bedst mulige liv’)

Figur 3 Rapporteret livskvalitet på en skala fra 0 til 10 før og under nedlukningen af Danmark, opdelt på køn (10 er ’bedst mulige liv’)

I forskningslitteraturen opdeles skalaen for livskvalitet ofte i to grupper, hvor score 0-5 defineres som ’lav livskvalitet’ versus ’høj livskvalitet’, dvs. en score på 6 eller derover. Når vi benytter denne inddeling, ser vi at der var omkring dobbelt så mange mænd med lav livskvalitet under coronakrisen i forhold til før, og for kvinderne var det omkring 2½ gang så mange. I tredje uge af nedlukningen angav cirka hver fjerde mand og fire ud af 10 kvinder, at deres livskvalitet var lav.

Figur 4: Andel af unge mænd og kvinder med lav livskvalitet (score 0-5) før og under nedlukningen af Danmark, opdelt på køn

Figur 4: Andel af unge mænd og kvinder med lav livskvalitet (score 0-5) før og under nedlukningen af Danmark, opdelt på køn