Mød Anne Gaml-Sørensen

Jeg er…

Anne Gaml-Sørensen, 45 år. Jeg er postdoc ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, hvor jeg primært forsker i reproduktiv epidemiologi. Jeg bor i Viby J sammen med min familie: Min kone Mette, vores børn Kalle på 11 år og Ellen på 9 år og vores Golden Retriever Laila på ½ år.

Jeg har en baggrund i molekylærbiologi, hvorefter jeg arbejdede i flere år som jordemoder, før jeg tog en kandidatgrad i sundhedsvidenskab. Derefter færdiggjorde jeg min ph.d. i folkesundhed ved Aarhus Universitet. Jeg var for meget i laboratoriet som molekylærbiolog, og det var ikke noget for mig. Selvom jeg elsker faget, så var det for intenst at være jordemoder. Nu er jeg forsker, og jeg elsker det (næsten) hver dag.

Jeg forsker i…

I min forskning har jeg primært fokus på, hvordan mødres forhold under graviditeten påvirker deres børns udvikling og reproduktive sundhed. Blandt andet undersøger jeg hvordan prænatale eksponeringer påvirker reproduktiv sundhed, herunder pubertetsudvikling og den biologiske evne til at kunne få børn ved brug af data fra BSIG pubertetsundersøgelse og FEPOS (sædkvalitetsundersøgelse).

Nu tikker data fra BSIGs store fertilitetsprojekt BIOSFER ind, så nu skal jeg også til at se på, hvordan mødres forhold under graviditeten og prænatale eksponeringer påvirker unge menneskers ønske om at få børn.

Det bedste ved at være forsker er…

Jeg holder meget af min hverdag som forsker: Jeg får lov til at arbejde i et dynamisk miljø med en stor grad af fleksibilitet. Jeg sætter stor pris på de mange forskellige facetter i selve forskningsprocessen, men jeg er også rigtig glad for at vejlede studerende, undervise samt komme ud og formidle vores forskning.

Det allerbedste ved at være forsker er den afveksling og alsidighed, der er i arbejdet. Nogle gange bruger jeg timer og dage for mig selv, mens jeg arbejder intenst i mit statistikprogram med at oversætte en masse tal til noget meningsfuldt i et folkesundhedsperspektiv. Andre gange rejser jeg og interagerer med førende forskere fra udlandet, og igen andre gange er jeg på kursus for at dygtiggøre mig.

Hvis man kan leve med den usikkerhed, der er i midlertidige ansættelser, og hvis man trives med at fordybe sig, så kan jeg kun anbefale en forskerkarriere.

Det mest spændende fund, jeg har gjort mig med BSIG-data, er…

Jeg startede med at lave ph.d. om betydningen af mødres brug af kosttilskud under graviditeten på børnenes pubertetsudvikling og voksne sønners sædkvalitet. Sideløbende har jeg fået en større interesse i at undersøge betydningen af de sociale og psykologiske aspekter, der omgiver familien – det kan fx være, at moren oplever stress under graviditeten, eller at barnet vokser op som enebarn eller af forældre, der er skilt. De omstændigheder, som børnene vokser op i, påvirker nemlig også deres fysiske udvikling, og vi har fx fundet, at børn fra skilsmissefamilier går tidligere i puberteten end børn, hvor forældrene er sammenboende i barndommen.

Og det er præcis det mest spændende fund, jeg har gjort mig. Jeg synes, at det er tankevækkende, at den fysiske udvikling påvirkes i mindst lige så høj grad af psykologiske og sociale aspekter som af biologiske eksponeringer.

Jeg bruger BSIG-data til…

Næsten alt min forskning. Siden jeg skrev mit speciale i 2019, så har jeg brugt data fra BSIG. Jeg er så heldig at være en del af en stor forskergruppe under professor Cecilia Ramlau-Hansen, som er leder af BSIG, og vi arbejder primært med data fra BSIG. Det er rart at være mange, der kan sparre med hinanden.

Det ville jeg sige til en BSIG-deltager, hvis jeg mødte ham/hende…

Tak for dit bidrag – uden deltagere som dig ville forskningen ikke være mulig! Din deltagelse gør en reel forskel for vores viden om sundhed og udvikling. Og så ville jeg være nysgerrig efter at høre, hvilke opfølgninger, de har været med i – og spørge til, hvad de selv fik ud af det.

I min fritid kan jeg lide at…

Være sammen med min familie og venner samt at være aktiv og udendørs. Derudover synger jeg også i kor.

Funfact

Jeg har spillet VM i fodbold i Lima, Peru. Da jeg gik på efterskole, vandt vi Danmarksmesterskaberne og kvalificerede os derfor til Verdensmesterskaberne, der foregik over knap 3 uger i Peru. Godt nok fik vi ’kun’ en fjerdeplads, men til gengæld kom vi hjem med en fantastisk oplevelse i bagagen.