Ingen stærk sammenhæng mellem børns mentale trivsel og pubertetsalder
Andelen af børn, der har nedsat trivsel, er stigende, og det giver anledning til bekymring for mulige sundhedskonsekvenser senere i livet. Pubertetsalderen er faldende for piger, og formentlig også drenge, hvilket hænger sammen med øget risiko for både somatiske og psykiske sundhedsproblemer i ungdommen og voksenlivet.
Et nyt studie med data fra BSIGs Pubertetsundersøgelse viser, at nedsat trivsel hos børn ikke ser ud til at have nogen betydning for deres pubertetsalder. Disse resultater er beroligende for de mange familier, der hver dag rammes af nedsat trivsel.
Undersøgelsen viser, at hverken drenge eller piger med mange følelsesmæssige symptomer og vanskeligheder i forhold til jævnaldrende, adfærdsmæssige symptomer og hyperaktivitet/opmærksomhedsvanskeligheder eller lav prosocial adfærd går tidligere i puberteten end dem med symptomer og adfærd indenfor normalområdet.
Det fremgår af et nyt studie af forskere på Aarhus Universitet og København Universitet, der har undersøgt sammenhængen mellem indikatorer på børns mentale trivsel ved 7-års alderen og pubertetsalder hos drenge og piger.
Undersøger børns mentale trivsel, før børnene har nået puberteten
En enkelt undersøgelse har tidligere undersøgt sammenhængen mellem pigers mentale trivsel, eksempelvis symptomer på angst og depression, og pigernes alder ved pubertet. Studiet fandt, at pigerne påbegyndte deres brystudvikling tidligere end deres jævnaldrende, hvis de havde symptomer på angst, depression og andre internaliserende symptomer ved 11-års alderen. Dog gør den sene alder for måling af mental trivsel det usikkert, hvorvidt sammenhængen går den ene eller anden vej.
I dette studie har man brugt data på mental trivsel fra børnene var 7 år, og dermed kunnet klargøre sammenhængens retning, da børn på 7 år ikke har nået puberteten endnu. Desuden undersøger dette studie som det første både denne sammenhæng blandt piger og drenge.
Data fra ca. 11.000 BSIG-børn
Undersøgelsen bygger på data fra de ca. 11.000 børn og unge fra BSIG, der gennem hele puberteten gav oplysninger om forskellige pubertetsmarkører. Drengene gav bl.a. oplysninger om, hvornår deres stemme gik i overgang, om første sædafgang, testikeludvikling og kønsbehåring, og pigerne gav, ud over første menstruationsblødning, bl.a. oplysninger om alder ved brystudvikling og kønsbehåring.
Børnene besvarede ved 7-års alderen et spørgeskema om deres styrker og vanskeligheder, som målte børns følelsesmæssige symptomer og vanskeligheder i forhold til jævnaldrende, adfærdsmæssige symptomer og hyperaktivitet/opmærksomhedsvanskeligheder og prosociale adfærd. Disse oplysninger sammenholdt forskerne med information om pubertetsalder. I analyserne tog forskerne højde for både moderens pubertetsudvikling og barndomsadfærd, forældrenes socioøkonomiske position samt information om børnenes livsstil.
Overordnet fandt undersøgelsen ingen sammenhæng mellem mental trivsel ved 7-års alderen og pubertetsalder hos drenge og piger. Det er gode nyheder, da tidlig pubertet hænger sammen med øget risiko for bl.a. hjerte-kar sygdomme, type-2 diabetes og visse typer af kræft senere i livet, samt risikoen for bl.a. angst og depression i ungdommen.
Resultaterne i studiet konkluderer dog ikke, at der ingen sammenhæng er, hvorfor yderligere forskning på området er nødvendig.
Læs den videnskabelige artikel:
Alberte Primdahl Høst, Cecilia Høst Ramlau-Hansen, Katrine Strandberg-Larsen, Anne Gaml-Sørensen
Internalizing and externalizing symptoms and prosocial behavior and pubertal timing in boys and girls: a cohort study
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0165032725016210?via%3Dihub