Giver ikke-deltagelse i BSIGs sædkvalitetsundersøgelse fejlagtige forskningsresultater?

Forskere ved Aarhus Universitet, Bispebjerg Hospital og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har undersøgt betydningen af, at kun 20% af de inviterede valgte at deltage i BSIGs sædkvalitetsundersøgelse FEPOS. Resultaterne er betryggende for brug af FEPOS-data til forskning.

Fepos

Fra 2017-2019 inviterede BSIG over 5.000 unge mænd til at deltage i sædkvalitetsundersøgelsen ”Fetal programming of semen quality” (FEPOS). Formålet med FEPOS er at afdække, i hvilken grad en mands sædkvalitet kan afhænge af forskellige påvirkninger i forstertilværelsen.

"Fostertilværelsen er en vigtig periode for udviklingen af mandens reproduktive funktion, og derfor håber vi at kunne identificere potentielle årsager i fosterlivet til nedsat mandlig fertilitet ved at analysere data fra FEPOS", udtaler professor Cecilia Ramlau-Hansen, som er med i FEPOS’ ledelse.

Da kun cirka 20% af de inviterede valgte at deltage i FEPOS, kan der blive sat spørgsmålstegn ved gyldigheden af den forskning, som baseres på denne undersøgelse. ’Det bliver ofte debatteret i forskningsverdenen, om de mænd, der frivilligt donerer en sædprøve til forskningsbrug, adskiller sig væsentligt hvad angår fertilitet, fra de mænd, som vælger ikke at deltage i sådanne undersøgelser’, fortæller Anne Gaml-Sørensen, postdoc på Aarhus Universitet og en af forskerne bag undersøgelsen.

’Vi havde ikke mulighed for at sammenligne deltagernes eget fertilitetspotentiale direkte med ikke-deltagernes fertilitetspotentiale. I stedet undersøgte vi, om forældrenes fertilitetspotentiale var afgørende for, om de unge mænd deltog i FEPOS eller ej.

Når vi undersøgte de unge mænds forældres fertilitetspotentiale, fandt vi ingen forskel mellem deltagerne og ikke-deltagerne,’ fortæller Anne Gaml-Sørensen. ’Desuden fandt vi, at andelen af unge mænd med medfødte misdannelser i de reproduktive organer eller reproduktive sygdomme, som også kan være sigende for de unge mænds fertilitetspotentiale, var den samme blandt deltagere og ikke-deltagere", fortsætter Anne Gaml-Sørensen. 
"Vi lavede desuden nogle statistiske undersøgelser for at klarlægge gyldigheden af at anvende data fra FEPOS til at undersøge effekten af forskellige påvirkninger i fostertilværelsen på de unge mænds sædkvalitet, og de bekræftede vores formodning om, at data er gyldigt at anvende", afslutter hun.

Forskerne konkluderer på baggrund af ovenstående, at de unge mænds fertilitet tilsyneladende ikke har været afgørende for at melde sig som deltager i FEPOS. Resultaterne fra undersøgelsen er således betryggende for fremtidig forskning baseret på data fra FEPOS undersøgelsen.

Se den videnskabelige artikel her:
Gaml-Sorensen A, Brix N, Tottenborg SS, Hougaard KS, Haervig KK, Bonde JPE, et al.
Selection bias in a male-offspring cohort investigating fecundity: is there reason for concern?
Hum Reprod. 2022