Psykosocial belastning fra arbejdet har betydning for mors rygeadfærd under graviditeten
Svar fra mere end 65.000 BSIG-kvinder viser, at den psykosociale belastning fra arbejdet har betydning for ændringer af rygeadfærd. Hvis ikke-rygende kvinder oplevede høj psykosocial belastning fra arbejdet i starten af graviditeten, var der således ca. 40% risiko for, at kvinderne ændrede rygeadfærd til daglig ryger sammenlignet med ikke-rygere, som oplevede lav psykosocial jobbelastning fra arbejdet.
Forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og Lund Universitet i Sverige har sammen undersøgt om psykosocial jobbelastning har betydning for rygeadfærd under graviditeten. Resultaterne bygger på svarene fra første og andet graviditetsinterview fra BSIG.
Måling af rygeadfærd
Takket være det store materiale fra BSIG er det muligt at undersøge kvindernes rygeadfærd i tre grupper baseret på selvrapporteret rygestatus i starten af graviditeten. De tre grupper var: ikke-rygere, ikke-daglige rygere og daglige rygere.
Psykosocial jobbelastning og rygeadfærd
Psykosocial belastning blev målt ved to spørgsmål, hvor der spørges til kvindens oplevelse af krav og kontrol i arbejdet, hvorefter svarene blev opdelt i fire grupper: lav psykosocial belastning, passiv, aktiv og høj psykosocial belastning fra arbejdet.
“Overordnet set var det mindre sandsynligt, at kvinder, der røg i begyndelsen af graviditeten, stoppede med at ryge, hvis de oplevede høj psykosocial belastning fra arbejdet, eller hvis de oplevede deres arbejde som passivt”, fortæller forsker Kristina Mattsson fra Lund Universitet.
Udover resultatet for kvinder, som oplevede høj psykosocial belastning fra arbejdet, fandt vi også en risiko for ændring i rygeadfærd fra ikke-ryger til enten ikke-daglig eller daglig ryger for kvinder, som oplevede, at arbejdet var passivt. Det vil altså sige, at kvinder, som oplever en psykosocial belastning ved arbejdet er i større risiko for at ændre rygeadfærd til mere rygning.
Interventionsmuligheder, men husk også belastninger i privatlivet
I dette studie har vi udelukkende inddraget informationer om psykosocial belastning fra arbejdsmiljøet. Ifølge resultaterne er der en sammenhæng mellem den psykosociale belastning i arbejdet og ændring i rygeadfærd. Vi vil derfor formode, at der er en chance for at mindske risikoen for tilbagefald, hvis den psykosociale belastning i arbejdet reduceres. Det vil sige, at antagelsen er, at hvis det er muligt at ændre arbejdsgangen, så arbejdet opfattes som lavt belastende af den enkelte kvinde, er der en større sandsynlighed for, at kvinden forbliver ikke-ryger.
Det vil kræve et særskilt studie at undersøge, om dette også gør sig gældende.
I indeværende studie er der blandt andet taget højde for morens socioøkonomiske status og udsættelse for passiv rygning; men ikke for fx stress i privatlivet. Disse faktorer kan have påvirket resultaterne, og i fremtidige undersøgelser vil det være interessant at inddrage psykosocialt belastende faktorer fra såvel arbejdet som fra privatlivet i de samme analyser.
Læs den videnskabelige artikel her:Mattsson K, Hougaard KS, Sejbaek CS
Exposure to psychosocial work strain and changes in smoking behavior during pregnancy - a longitudinal study within the Danish National Birth Cohort
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32898276/