Videnskabeligt symposium markerer 20-års dag i BSIG
Bedre Sundhed i Generationer (BSIG) har nu siden sidst i 90'erne fulgt omkring 96.000 børn fra fostertilværelsen til begyndelsen af voksenlivet. Det har ført til forskning om alt fra årsager til for tidlig fødsel til ondt i ryggen hos børn og unge. Nu er halvdelen af alle deltagere fyldt 20 år, og denne milepæl bliver markeret med et videnskabeligt symposium.
Halvdelen af BSIGs deltagere er nu fyldt 20 år, og det fejres med et videnskabeligt symposium i Panumbygningen, Københavns Universitet, den 29. maj.
Symposiet vil fokusere på fødselskohorter og på hvilken unik rolle, disse kohorter spiller for forskningen. Videnskabelige resultater fra BSIG bliver præsenteret i korte foredrag, og internationale forskere fra andre kohorter i blandt andet Storbritannien, Frankrig, Holland og Norge deltager og vil fortælle om deres forskning.
”Vi får besøg af de mest betydningsfulde europæiske fødselskohorter, som sammen med BSIG kommer til at give et blik ind i den forskning og mulighed for sygdomsforebyggelse, som kohorterne byder på. Kohorterne vil komme til at udgøre fundamentet for vigtige, epidemiologiske forskningsresultater i de næste 20-30 år,” fortæller Anne-Marie Nybo Andersen, professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, og leder af BSIG.
Stort potentiale, når kohortens deltagere bliver voksne
Det var i 1996, at projektet, som dengang kaldtes Bedre sundhed for mor og barn, begyndte at indsamle data fra gravide og deres babyer fra hele Danmark. Mødrene og deres børn har deltaget lige siden, og siden sidst i halvfemserne har deltagernes bidrag dannet grundlag for mere end 560 betydningsfulde forskningspublikationer.
En kohorte giver forskerne mulighed for at analysere og undersøge menneskers komplette livsforløb – fra fosterlivet, gennem barndom og teenageår til voksenlivet. Ideen er at undersøge, hvordan påvirkninger fra alt som miljø, kost, motion og uddannelse til gener påvirker helbredet. Nogle af de nyere resultater handler om, hvilken betydning morens livsstil under graviditeten har for børnenes pubertetsudvikling og fertilitet.
”Vores kohorte bliver kun mere værdifuld med tiden. Nu begynder de unges voksenliv, og det vil blive muligt at finde svar på mange vigtige forskningsspørgsmål.”
Det er i løbet af de næste ti-tyve år, at de alvorlige psykiatriske sygdomme begynder at optræde. De unge træder ind på arbejdsmarkedet og skal stifte familie. Vi kommer til at kunne lære rigtig meget om fertilitet og sædkvalitet. Vi vil se, hvem der nemt får børn, og hvem der har fertilitetsproblemer. Skyldes det biologi eller andre påvirkninger igennem livet?” spørger professor Anne-Marie Nybo Andersen.
Se video om BSIG: Se video her