Ny afhandling: Mors arbejdsmiljø giver ikke børnene astma

De påvirkninger, som gravide kvinder i Danmark udsættes for på deres arbejdsplads, er ikke en væsentlig risikofaktor for udvikling af astma, høfeber eller børneeksem hos børnene.

Sådan konkluderer den nybagte Ph.d. Berit Hvass Christensen efter at have arbejdet med data fra Bedre sundhed for mor og barn. Samlet set tyder Berit Hvass Christensens analyser på, at når man som gravid udsættes for såkaldte lavmolekylære stoffer eller blandet høj-og lavmolekylære stoffer, ser det ikke ud til at påvirke børnene til at udvikle astma eller børneeksem. 

Undersøgelsen bygger på oplysninger fra 41.724 kvinder og børn, som deltager i Bedre sundhed for mor og barn.

Læs den videnskabelige artikel:

Christensen BH et al.
Maternal occupational exposure to asthmogens during pregnancy and risk of asthma in 7-year-old children: a cohort study.
BMJ Open. 2013 Apr 11;3(4)