Deltagerpanel for BSIGs unge deltagere

I Bedre Sundhed i Generationer har vi et deltagerpanel for de unge deltagere, så vi kan blive klogere på, hvordan de oplever det at være med i så stort et forskningsprojekt som BSIG. På den måde kan vi gøre alt, hvad vi kan, for, at så mange deltagere som muligt har lyst til fortsat at være med mange år fremover.

Kop med teksten "Alle har ret til min mening"

Din mening er vigtig

At være deltager i Bedre Sundhed i Generationer er helt særligt. At man forbliver deltager hele livet giver fantastiske forudsætninger for forskningen. Der findes kun et fåtal af kohorter som os i verden, og I er derfor blandt de få, der ved, hvordan det er at være deltager i så stort et forskningsprojekt af denne type. Derfor vil vi gerne have jer deltageres hjælp til at gøre BSIG endnu bedre, så vi kan forblive vedkommende mange år fremover.

Fra test af spørgeskemaer til etiske dilemmaer

Som udgangspunkt vil panelet foregå online, hvor vi i ny og næ (ca. 1-2 gange om året) vil skrive ud med spørgsmål til paneldeltagerne. Det kan være alt fra test af nye spørgeskemaer, drøftelse af etiske dilemmaer, holdninger til vores hjemmeside samt idéer til nye initiativer og arrangementer.

Vi håber, at panelet kan være med til at gøre organisationen mere gennemsigtig og give deltagerne en bedre platform til at drøfte fordele og udfordringer ved at være deltager i BSIG med os og med hinanden.

Bliv en del af panelet

Deltagerpanelet er åben for alle vores unge deltagere. Dvs. dig der har være med i projektet, siden du blev født. Det er frivilligt at deltage, og du kan altid framelde dig panelet igen.

Skriv til os fra din digitale postkasse, hvis du har lyst til at være med i panelet. Tryk på dette link for at logge ind med MitID og skrive direkte til BSIG fra Digital Post.