Nyt forskningsprojekt skal finde sammenhæng mellem tarmbakterier og glutenallergi

GlutenFyn er et nyt forskningsprojekt, der skal undersøge sammenhængen mellem tarmbakterier og glutenallergi. Det er forskere fra Odense Universitetshospital, der i samarbejde med BSIG står bag projektet.

Rundt broed

Årsag til glutenallergi ukendt

Glutenallergi er er en sygdom, hvor kroppens immunforsvar reagerer uhensigtsmæssigt på et særligt kornprotein, man eksempelvis finder i fødevare som pasta og brød. Man ved ikke hvorfor nogle udvikler sygdommen, men forskerne bag projektet har en hypotese om, at mavens tarmflora, dvs. de mange bakterier, der naturligt lever i maven, kan være synderen.

7500 unge BSIG'ere inviteres

Projektet vil derfor indkalde alle unge BSIG'ere, der bor på Fyn til at få taget prøver, der skal kortlægge den mulige sammenhæng. Læge, ph.d.-studerende og projektansvarlig Cæcilie Crawley glæder sig til at komme i gang:

"Vi er netop nu begyndt at indkalde de første deltagere til et besøg på H.C. Andersens børnehospital. Er du ikke blevet indkaldt, men vil gerne deltage, så væbn dig med tålmodighed, da der kan gå 9 måneder inden alle er indkaldt. Vi glæder os meget til at se jer!"

Du kan læse mere om projektet her.

Har du spørgsmål til undersøgelsen kan du henvende dig direkte til forskerne bag projektet på mail ouh.ode.h.glutenfyn@rsyd.dk eller via BSIGs hovedmail bsig-forskning@ssi.dk.