Indsamling af kostoplysninger blandt BSIGs 14-årige deltagere er afsluttet

BSIGs indsamling af kostoplysninger blev afsluttet i efteråret 2017. Knap 37.000 unge har besvaret spørgeskemaet.

Gruppe af unge mennesker

Imponerende høj svarprocent

I perioden 2013-2017 kontaktede BSIG ca. 78.000 af vores unge deltagere i takt med, at de fyldte 14 år. De blev opfordret til at besvare vores spørgeskema om kost og fysisk aktivitet i det, vi kalder BSIGs 14-års kostundersøgelse.

Næsten halvdelen af de inviterede har svaret, hvilket er super flot! 50% af de inviterede piger besvarede skemaet, og 43% af drengene, så pigerne var en smule mere flittige.

Det er helt unikt, at så mange unge mennesker har deltaget i en kostundersøgelse, og vi glæder os til at komme i gang med at se, hvad vi spiser, når vi er 14 år, og hvordan kosten påvirker vores helbred på langt sigt.

Læs mere om undersøgelsen her.