BSIGs deltagere på landkortet

Når vi siger, at BSIG er et landsdækkende projekt, har vi fat i den lange ende. Et kig på danmarkskortet nedenfor viser, at BSIGs deltagere fordeler sig meget jævnt over hele landet. Oplysninger om deltagernes adresser og geografiske placering er nyttige af flere årsager.

Danmarks omrids står klart, når 89.800 deltagere i BSIG bliver plottet ind som små prikker på danmarkskortet. De store byer ses tydeligt, men BSIGs deltager fylder hele kortet ud. Nedenfor vises BSIGs mødre med deres nuværende adresser.

Adresseoplysninger hjælper forskningen på vej

BSIG får automatisk opdaterede adresser for vores deltagere fra Cpr-registeret. Det gør det muligt for os at sende invitationer til nye spørgeskemaer til de korrekte adresser og på den måde holde kontakten med vores deltagere.

  Den geografiske fordeling af BSMBs deltagere

Klik her for at se figuren i stort format 
(Grafik: Thomas Becker, Inst. for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet)

Adresseoplysningerne kan også bruges direkte til forskning. Et eksempel er at se på, hvordan støj påvirker helbredet hos personer, der bor ud til stærkt trafikerede veje.

Miljøpåvirkninger på matriklen

Det ovenstående danmarkskort er udarbejdet i forbindelse med et forskningsprojekt, hvor forskere på Århus Universitet undersøger, om der er en sammenhæng mellem astma hos børn på den ene side og de påvirkninger, som deres mødre har været udsat for under graviditeten på den anden.

I dette tilfælde ser forskerne på påvirkninger fra elektromagnetiske felter, f.eks fra højspændingsledninger eller mobilmaster. De undersøger derefter, om der er flere tilfælde af astma blandt de børn, hvis mødre har boet i nærheden af sådanne installationer.

Der vil gå noget tid, før resultaterne fra disse undersøgelser ligger klar. Så snart vi ved mere, kommer der en nyhed på BSIGs hjemmeside.