Vinderen af gavekortet er fra Vejle

Gitte og Phillip fra Vejle løb med den store hurtigsvarspræmie i foråret 2013

Det var mor og søn Gitte og Phillip fra Vejle, der blev de heldige vindere af 11-års undersøgelsens gavekort på 5.000,- i forårssæsonens trækning. En Ipad stod i forvejen på Phillips ønskeliste, så mon ikke gavekortet bliver omsat til sådan én. Gitte og Phillip blev inviteret til at besvare spørgeskemaet i starten af maj og efter ca. 3 uger havde vi svar fra dem begge. Rigtig stort tillykke herfra!  

Næste gavekort i 11-års undersøgelsen lige inden jul

Gitte og Phillip blev udtrukket blandt alle jer, der modtog invitationer i 11-års undersøgelsen i perioden 15. november 2012 - 1. juni 2013 og hvor både voksen og barn svarede på spørgeskemaerne inden 4 uger fra modtagelsen.  Det næste gavekort trækker vi i starten af december 2013 blandt jer, der får en invitation i perioden 2. juni 2013 -  1. november 2013.