Høfeber og astma i søskendeflokken
Ved at studere mulige sammenhænge mellem søskendeflokkarakteristika og risikoen for at udvikle allergiske sygdomme er det muligt at komme årsagen til, at disse sygdomme opstår, nærmere. I dette studie undersøgte vi sammenhænge mellem søskendeflokkarakteristika og selv-rapporteret høfeber og astma blandt 31.145 gravide kvinder, som deltog i det landsdækkende studie Bedre Sundhed for Mor og Barn i perioden 1997-2000.
Vi fandt, at jo større søskendeflokken var, jo mindre var risikoen for at udvikle høfeber samt astma, men ikke for at udvikle astma uden høfeber. Den beskyttende effekt af at have ældre søskende var større end den beskyttende effekt af at have yngre søskende for både høfeber og astma med høfeber.
Der var ingen sammenhæng mellem aldersinterval til nærmeste ældre eller yngre søskende og risikoen for at udvikle høfeber eller astma med høfeber, mens risikoen for astma uden høfeber var større for aldersinterval på 2 år eller mere (i forhold til mindre ned 2 år) til nærmeste ældre søskende. Den beskyttende effekt af at have søskende på risikoen for at udvikle astma med høfeber kunne forklares ved en beskyttende effekt af at have søskende på risikoen for at udvikle høfeber alene.
Konkluderende tyder vores fund på, at der er forskellige ætiologiske mekanismer forbundet med at udvikle høfeber og astma mht. effekten af søskendeflokkarakteristika. Yderligere understøtter vores fund mht. at høfeber var forbundet med antal yngre søskende, men ikke med aldersintervallet til yngre søskende, hypotesen om, at miljøpåvirkninger efter fødslen er af betydning for udviklingen af høfeber og at disse påvirkninger ikke nødvendigvis kun er af betydning helt tidlig i livet.
Læs den videnskabelige artikel
Westergaard T, Rostgaard K, Andersen PK, Aaby P, Melbye M.
Sibship Characteristics and Risk of Allergic Rhinitis and Asthma.
Am J Epidemiol 2005; 162:125-32.